Doxa

Doxa (Oldgræsk: δόξα; ‘opfattelse’, ‘mening’, ‘forestilling’, ‘tro’, mm.).^[1]

Begrebet refererer til en almen eller “fælles mening”, som en gruppe mennesker eller et individ har. Platon stiller begrebet i modsætning til episteme, sand viden, som ikke kan være på andre måder. Begrebet doxa er essentielt for retorik fordi dets område er, hvad som kan være på andre måder. Inden for retorik er det ens modtagers doxa, der bruges som udgangspunkt til at skabe sin tale og/eller argument for at nå ind til og forsøge at overbevise modtageren.^[2]

Inden for sociologien findes begrebet hos den franske sociolog Pierre Bourdieu, der med doxa henviser til de sociale normer, som er gyldige i et givent felt. Disse normer udspringer af feltets overbevisninger, der bliver set som naturlige, sande og derfor ikke socialt betingede.^[3]

Ordet doxa ses udvidet i ortodoksi (‘rettroenhed’, ‘ret tilbedelse’) og heterodoksi (‘af en anden mening’).

1. ^ Liddell, Henry George, and Robert Scott. 1940. "δοκέω." In A Greek-English Lexicon, redigeret af H. S. Jones and R. McKenzie. Oxford. Clarendon Press. – via Perseus Project.
2. ^ Lindqvist Grinde, Janne (2008). Klassisk retorik för vår tid. Lund: Studentlitteratur. s 67.
3. ^ Vakalopoulos, Konstantinos (13. september 2022). "Shedding Some (More) Light in Bourdieu's Habitus and Doxa: A Socio-Phenomenological Approach". Journal for the Theory of Social Behaviour: 1-16. doi:10.1111/jtsb.12364. ISSN 1468-5914. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)